Første gang jeg gik ned med stress var i år 2008.
Skal vi helt tilbage til hvor min stress egenligt stammede fra, ja så skal vi nok helt tilbage til min barndom/ungdom. Det hele handlede nemlig om en masse dårlige vaner, som jeg havde tillagt mig igennem årene.
Det fandt jeg dog først ud af i år 2015, og indtil da gav jeg min egen succes, mit firma, mine ansatte og endda min familie skylden – skylden for min stress!
I 2002 startede jeg min anden virksomhed, og efter er par år havde jeg pludseligt ansatte. Det var et stort ansvar, som også stressede mig en del. Dette var ikke mine ansattes skyld, men min egen. Det handlede om dårlige vaner som skabte en masse ubalance, samt et næsten konstant ønske om, at virkeligheden var anderledes end den var.
I år 2008 blev jeg far for første gang, og det var dråben. Jeg var ikke den far, som jeg forventede jeg ville være. Jeg havde alt for høje forventninger – og igen var virkeligheden ikke, som den skulle være efter mit hovede. Glansbilledet krakelerede.
Efter ca. 9 måneder måtte jeg trække stikket og sygemelde mig. Det var en virkelig svær beslutning som selvstændig, og endnu være så havde jeg en kompagnon, som jeg havde så dårlig samvittighed over, at lade i stikken. Men han var en guttermand og gav mig ro til, at komme tilbage (tak Bo).
Jeg begyndte til psykolog og lærte Zen meditation. Begge dele hjalp mig. Specielt meditationen.
Min kone og venner havde svært ved, at forstå at jeg var syg, og for mig selv var det ligeså svært. Jeg så jo ikke synlig syg ud. Det gav en del udfordringer mentalt og hjalp ikke ligefrem.
Jeg troede aldrig jeg ville komme tilbage og få lyst til at arbejde igen. Men efter 4 mdr. var jeg klar igen og tilbage i mit firma og alt var godt igen.
Jeg kunne bare køre på og følte mig virkelig tilbage – Hvis bare jeg huskede, at meditere dagligt, så kunne det ikke gå galt igen – troede jeg.
For det krævede jo lige, at jeg huskede at meditere, men jo mere travlt jeg havde jo mindre fik jeg mediteret. Det var vigtigere at få noget for hånden. Min gamle fejlprioritering kom langsomt tilbage.
I 2012 gik det så galt igen. Kendte jo turen og forventede at være tilbage igen efter 4 mdr – ligesom sidst.
Begyndte hos Danmarks bedste stress psykolog (og dyreste 3.500 kr. i timen!). Vi fik nogle gode snakke hvor vi blandt andet fik vendt min barndom og fortid, og endvidere mediteret lidt. Dog skulle den store aha oplevelse og forandring udeblive. Efter ca. 2 mdr. vidste hun ikke, hvad mere hun skulle tilbyde mig. Jeg gjorde jo alt det rigtige, men det hjalp bare ikke.
Intet hjalp, og det førte mig ned af mange andre stier, for der måtte jo være en løsning. Jeg søgte løsninger i øst og vest. Lavt stofskifte, binyretræthed, alverdens kure, kostændringer og eksperimenter. Alle gav lidt hist og her, men det rykkede ikke nok.
Efter ca. 6 mdr. begyndte jeg deltid på arbejde igen og efter 3 år, hvor jeg stadig kke kunne varetage en fuldtids arbejdsuge, måtte jeg gå på en deltidskontrakt.
I 2015 blev jeg af en god ven anbefalet at forsøge mig med et stress coach forløb hos Bjarne Toftegård. Jeg var lidt skeptisk. Jeg orkede ikke, at prøve mere, men det han sagde gav mening.
Jeg gav det en chance. Allerede efter første gang begyndte der at gå ting op for mig. Kunne mærke jeg havde fat i noget virkelig brugbart.
Jeg havde allerede et værktøj, som virkede (meditationen), men Bjarne hjalp mig med, at rydde op i værktøjskassen. Smide de gamle dårlige værktøjer (vaner) væk, som igen og igen førte mig ud i stress. Derefter blev min min værktøjskasse fyldt op igen. Denne gang med nye værktøjer, som virkede!
Nu skete der endelig noget og tingene begyndte, at give mening. Brikkerne faldt på plads. Var det virkelig så simpelt? JA.
I 2016 uddannede jeg mig til stresscoach hos Bjarne Toftegård og hjælper idag andre ud af deres stress.
Jeg bruger stadig Bjarnes “formel”, som er testet på flere tusinde mennesker med stor succes. Kombineret med mine enge erfaring og forståelse kan jeg gøre en forskel og hjælpe andre.
Jeg er taknemmelig for min stress. Noget jeg aldrig havde troet jeg ville sige. Det er forfærdeligt, at være i når det står på, men med den rigtige vej igennem stressen er det en chance for, at udvikle sig til noget bedre!
Jeg prioritere i dag anderledes end før. Jeg har fået lagt en masse gamle og dårlige mønstre bag mig. Kort sagt:
Jeg lever et liv i meget mere balance.
Jeg falder stadig i af og til. Men nu er jeg opmærksom på det og kommer ikke længere “fra land end, at jeg stadig kan bunde”.
Vigtigst af alt. Lige meget hvad der sker så har jeg nu værktøjerne til, at kommer hurtigt tilbage i balance 🙂
TAK
/Martin